Politiet opruster nu markant i kampen mod it-kriminalitet. Det sker efter, at to store børnepornoaktioner har tvunget politiets computereksperter i knæ. Ifølge politimester Jakob Scharf fra Rigspolitiet skal den særlige it-afdeling gå fra at have 20 ansatte til over 30. De nyansatte skal være en blanding af kontorpersonale, politifolk og - som noget nyt - it-folk uden politimæssig baggrund. I de senere år er antallet af sager hvert år steget med 25 procent i rigspolitiets it-sektion. Og efter de seneste store aktioner mod købere af børneporno hober de beslaglagte computere sig op i afdelingens lokaler. Derfor erkender politimesteren da også, at der er brug for en styrkelse her og nu.
Politi styrker kampen mod it-forbrydelser
Lyt til artiklen