Den omstridte Thorkild Grosbøll har ingen planer om at trække sig frivilligt som sognepræst i Taarbæk, selv om fristen for at gøre det udløber i dag. »Jeg passer mit embede til jeg ikke må længere«, lyder det fra præstegården i Taarbæk. Ultimatum fra biskoppen Biskoppen over Helsingør gav i sidste uge præsten valget mellem at gå frivilligt senest i dag og modtage tre års ventepenge eller blive suspenderet fra tjenesten med en tjenestemandssag på halsen. Det ultimatum kommer efter næsten et år, hvor biskoppen har holdt Grosbøll under skærpet tilsyn, fordi han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud. Men præsten nægter at tage sin afsked frivilligt og kan således se frem til en tjenestemandssag, der ventes at blive bebudet af biskoppen måske allerede i morgen. Møde i Præsteforeningen Alternativet er, at biskoppen indstiller Grosbøll til en gejstlig læresag ved en såkaldt præsteret. En læresag er kun afholdt én gang før, nemlig i sagen om pastor Bent Feldbæk Nielsen, der efter seks års retssag blev fyret som præst i Snedsted i 1999. Grosbøll har til morgen holdt møde med sin fagforening, Præsteforeningen, der dog finder det svært at rådgive sit medlem, da der ikke findes et skriftligt grundlag fra biskoppen at forholde sig til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























