Det kniber med den bæredygtige udvikling i EU

EU har en plan, der skal redde torsken, men den sikrer ikke en levedygtig torskebestand. EU har nye kemiregler på vej, men forslaget efterlader tusindvis af stoffer uden for kontrol. EU har en klimapolitik, men olie, kul og naturgas får fire gange så meget støtte som de CO2-fri vedvarende energikilder. Tre dugfriske eksempler på, at det kniber med den bæredygtige udvikling, EU's regeringschefer på Cardiff-mødet i 1998 satte øverst på den politiske dagsorden. I år 2004 taler den politiske elite hellere om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige region. Gassen er gået af Cardiff-processens krav om at inddrage begrebet bæredygtig udvikling i alle sektorer. EU's miljøkommissær Margot Wallström appellerer om hjælp fra alle gode kræfter: »Hvis vi ikke får integreret miljømæssig tænkning nu, så låser vi os fast på en ikke-bæredygtig kurs, der kan blive dyr for os og de næste generationer. Se bare på sidste års varme sommer, der bidrog til 20.000 for tidlige dødsfald og forvoldte tab i EU's landbrug på ti milliarder euro (75 mia. kr., red.)«, siger Margot Wallström i en kommentar til en ny rapport, der viser, at Cardiff-processen står i stampe. Dansk nødhjælp Nu lover en stribe danske politikere at yde nødhjælp, hvis de får sæde i Europaparlamentet efter valget. »Hvis du siger, at Cardiff-processen er gået i stå, så skal den i gang igen«, siger Christian Rovsing (K). Det er EU-kommissionen, der siger det ... »Hvis den er gået i stå, så skal den styrkes«, fastholder han, der ser EU's kemiregler og placeringen af depoter for atomaffald som de vigtigste miljøemner forude. Kemi bliver et uomgængeligt emne for det nye EU-parlament, mener alle kandidater - herunder også Ole B. Sørensen (V). Han siger, at der ikke er en modsætning mellem bæredygtighed og konkurrenceevne: »Der er tale om et både og. Vi er nødt til at have konkurrenceevnen intakt«, siger han. »Det er bestemt vigtigt at tage miljøhensyn i alle typer lovgivning«, siger Dan Jørgensen (S). Ved at satse på miljørigtige produkter forbedres konkurrenceevnen, mener han, der i tilfælde af en valgsejr forventer at bruge meget tid på at forbedre EU's kemiregler og hjælpe nye medlemslande med at leve op til miljøkrav. Præcis samme melding kommer fra Jakob From Høeg fra Kristendemokraterne. Margrete Auken (SF) vil »bestemt satse på« at skabe nyt liv i Cardiff-processen - for eksempel ved at flytte støtte fra olie, kul og atomkraft til grøn energi. »Den billige olie slipper op om 5-15 år, så dem, der teknologisk er i spidsen, tager ledelsen«, siger Margrete Auken og peger på, at samme øvelse kan forebygge et for kraftigt ændret klima. Kemi danner skole »Vi skal helt klart sparke liv i Cardiff-processen. Det skal være obligatorisk for EU at tænke miljø ind i alle initiativer«, siger Trine Pertou Mach fra JuniBevægelsen. Hun peger på, at her kan parlamentet gøre en forskel. »Og så skal EU nu til for alvor at lave en regulering af kemikalierne. Vi står med 25 lande, og vi aner ikke, hvordan de ti nye vil reagere. Sagen vil danne skole for, hvordan miljø behandles fremover«, siger Trine Mach. Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU lover, at hvis hun bliver valgt, så vil hun stemme for miljøforbedringer, men »vi arbejder ikke for, at EU laver mere lovgivning«. Ditte Staun tvivler på, at vi får et bedre miljø, når valget bliver vundet af »ultrakonservative partier og EU-modstandere«. Folkebevægelsen vil ud af EU og gøre Danmark til et miljømæssigt foregangsland. »Cardiff-processen skal selvfølgelig genoplives«, siger Anders Samuelsen (R), der også betragter kemikalieslagsmålet som sag nr. 1: »Det oprindelige udspil så fint ud. Vi står nu med en udvandet udgave, der skal strammes op«, siger han.