Det myldrer ind med frivillige, der vil være med til at lede efter den 17-årige gymnasieelev, Lau Strøm Jensen, som har været forsvundet siden i onsdags. Det fortæller den 17-åriges nabo, Nanna Sørensen fra Nørresundby, der sammen med sin mand koordinerer den frivillige eftersøgning. »Der har nok været et par hundrede her til formiddag. Så sender vi dem ud i områder, hvor Lau kunne finde på at tage hen«, siger Nanna Sørensen. Lau Strøm Jensen, der går i 1.g på Nørresundby Gymnasium, skulle have været til eksamen i onsdags, men han dukkede aldrig op. Politiet: Vi bruger store ressourcer på sagen Politiet i Aalborg modtager stadig opkald fra folk, der mener, at de har set Lau Strøm Jensen, oplyser vagtlederen, der understreger, at politiet stadig leder efter den 17-årige. »Vi lægger stadig store ressourcer ind i eftersøgningen«, siger vagtlederen. Fredag deltog både Hjemmeværnet, dykkere fra Falck, politiets hundepatrulje og mange af Lau Strøm Jensens kammerater i en systematisk eftersøgning af området omkring hans bopæl og andre tilholdssteder. Men lørdag middag havde eftersøgningen endnu ikke givet resultat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























