Forbrugerrådet retter hård kritik mod klagesystem

Der er huller i det system, der skal sikre patienterne mulighed for at klage over sundhedsvæsenet. Det mener sundhedsfaglig medarbejder i Forbrugerrådet Margrethe Nielsen, som gerne så, at patienterne også får mulighed for at komme med i det nye system, hvor sundhedspersonale på sygehusene skal indberette 'fejl og utilsigtede hændelser' til en central databank i Sundhedsstyrelsen. »Mange af de ting, der sker i sundhedsvæsenet, kan i dag slet ikke påklages af patienterne. Patientklagenævnet kan kun bruges i det omfang, der klages over én eller flere bestemte sundhedsprofessionelle. Vi mangler et sted, hvor patienterne kan klage over systemfejl og et helt forløb og måske få medhold i, at det, de har været ude for, ikke er godt nok«, siger Margrethe Nielsen. Anonymt system Det nye indberetningssystem er baseret på anonymitet, så en åbning for patientdeltagelse i det vil ikke umiddelbart give patienterne mulighed for at få ret i en konkret sag. Men det ville i hvert fald sikre, at også patienternes kritik af systemet blev hørt. »Der er ofte store forskelle på, hvordan patienten og sundhedsvæsenet opfatter et forløb«, siger Margrethe Nielsen, som mener, at systemet kunne lære noget af indberetninger om fejl og uheldige forhold under et behandlingsforløb, sådan som patienterne har oplevet det. »Afgørelserne fra Patientklagenævnet, hvor patientens version af et forløb også fremgår, bliver sjældent brugt til noget ude i systemet. Jeg har hørt sundhedspersoner sige, at den slags afgørelser bare bliver lagt ned i en skuffe, så ingen lærer af, hvis der bliver udtalt kritik i en bestemt sag«, siger Margrethe Nielsen. Det nye system om indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet er netop beregnet på, at systemet skal lære af fejl, så de kan undgås i fremtiden. Loven blev vedtaget efter en stikprøveundersøgelse, der viste, at omkring hver tiende patient, der var indlagt på sygehuset, kom ud for en eller anden form for fejl. Derimod sigter systemet ikke på kritik eller sanktioner over for en bestemt læge eller anden for for sundhedspersonale, der har begået en fejl, og derfor sker indberetningerne uden angivelse af navne. HS på forkant Systemet blev indført ved lov fra nytår, og indtil 1. april har der været 436 indberetninger. Men Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) var på forkant med lovgivningen og lavede sit eget indberetningssystem allerede i begyndelsen af 2002. I dag har HS alene omkring 500 indberetninger i kvartalet om fejl og utilsigtede hændelser. Lederen af enheden for patientsikkerhed i Hovedstadens Sygehusfællesskab er overlæge Beth Lilja Pedersen, der også er sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun er enig i, at patienterne også skal have en stemme i det nye indberetningssystem. »Det anbefales også af Dansk Selskab for Patientsikkerhed«, siger Beth Lilja Pedersen. »Patienter kan være opmærksomme på nogle ting, som vi måske kan lære noget af«. Hovedstadens Sygehusfællesskab er allerede langt inde i drøftelserne om, hvordan man kan inkludere patienternes erfaringer i det nye indberetningssystem for fejl og utilsigtede hændelser. Sundhedsfaglig direktør i HS, Lone de Neergaard, bekræfter, at det indgår i overvejelserne i forbindelse med en ny handlingsplan for patientsikkerhed i HS. »Vi vil meget gerne have patienternes erfaringer med i vores indberetningssystem om fejl og utilsigtede hændelser. Vi drøfter i øjeblikket, hvordan vi kan konkretisere sådan et system med henblik på at finde en eller flere modeller, vi kan afprøve«, siger Lone de Neergaard. Informationen halter En ny spørgeskemaundersøgelse blandt 14.400 indlagte patienter i Københavns Amt viser, at patienterne ikke altid selv informeres om, at der er begået fejl i løbet af deres behandling. Det er patienternes egen oplevelse, at de selv opdager fejl i næsten halvdelen af tilfældene, og at de kun i en tredjedel af tilfældene bliver informeret af personalet om fejl i behandlingen.