Regeringen klar til reform uden S

Socialdemokraterne Frank Jensen, formand Mogens Lykketoft og Ole Stavad har meldt sig ud af forhandlingerne om en kommunalreform. - Foto: Jens Dresling
Socialdemokraterne Frank Jensen, formand Mogens Lykketoft og Ole Stavad har meldt sig ud af forhandlingerne om en kommunalreform. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder en dør på klem for, at Socialdemokraterne igen kan komme med i forhandlingerne om fremtidens offentlige Danmarkskort. Men fastholder Mogens Lykketoft (S) sit nej til at deltage i reformen, er regeringen parat til at gennemføre den omfattende strukturreform alene med Dansk Folkeparti. »Vi er tæt på mål, og vi skal i mål. Der kommer en kommunalreform, og den laver vi med dem, der vil være med til at lave den«, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau. Dansk Folkeparti vil gerne forhandle Lars Løkke Rasmussen agter ikke, at tage de ændringer af bordet, der er lavet undervejs i de seneste forhandlinger mellem Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti. Ogspå Dansk Folkeparti er parat til at beholde de seneste ændringer, som Socialdemokraterne og De Radikale har fået, selv om de to partier har meldt sig ud af forhandlingerne. »Vi forhandler videre i det spor, der har været lagt og været enighed om mellem regeringen, S, R og Dansk Folkeparti«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. S vil vente på regeringsskifte Men selv om Lars Løkke Rasmussen altså fortsat ønsker at forhandle med Socialdemokraterne, tyder meget på, at et bredt forlig om reformen er umuligt. »Grundlaget for at lave et bredt forlig er simpelthen ikke til stede. Det afgørende brudpunkt er, at der ikke er nogen form for klarhed for den enkelte borger, for den enkelte kommune om konsekvenserne af de enormt store omvæltninger, man laver«, siger Mogens Lykketoft til Ritzau. I stedet peger Mogens Lykketoft på, at Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre kan lave en anden og bedre kommunalreform, hvis flertallet i Folketinget skifter. Det forslag vinder opbakning hos SF, der er glade for at Socialdemokraterne og de radikale har forladt forhandlingsbordet. »Det er en meget stor fordel, at de ikke laver den brede aftale, for så er der mulighed for at lave om på det hele efter et regeringsskifte«, siger SF's gruppeformand, Aage Frandsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her