De danske kommuner må ikke inddrive skat fra boligejere, der betaler for lidt i ejendomsværdiskat. Det er konsekvensen af regeringens skattestop, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Kommunerne har ellers et omfattende arbejde foran sig, efter Rigsrevisionen har konkluderet, at det nationale Bygnings- og Boligregister, BBR, er fyldt med fejl. Nogle boligejere glemmer at indberette, når de beslutter at tage et ekstra loftsrum i brug til beboelse, mens andre med vilje ikke oplyser, at de har bygget en ny udestue eller en ny garage. Begge parter nyder dog godt af at betale for lidt i ejendomsværdiskat. Skattestop fjerner incitament Kommunernes Landsforening mener, at skattestoppet medfører, at det ikke kan betale sig at afsætte ressourcer til at kontrollerer oplysningerne i BBR: »Vi havde tidligere et kommunalt incitament til at ajourføre de oplysninger i BBR, der har betydning for vurderingsopgaven. Dette incitament har man næsten fjernet i forbindelse med, at man har fastfrosset ejendomsværdiskatten«, siger kontorchef Eske Groes fra KL's kontor for Teknik og Miljø til nyhedsmagasinet. Det er tidligere anslået, at 30 år gamle indberetninger i registret koster de offentlige kasser mange hundrede millioner kroner i manglende indtægter. Kommunernes egen interesse Udover ejendomsværdiskatten danner oplysningerne i BBR grundlag for udregning af boligstøtte, vand- og kloakafgifter, bloktilskuddet fra stat til kommunne samt pengestrømmen frem og tilbage mellem rige og fattige kommuner. Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet lover at drøfte med Skatteministeriet, om kommunerne kan omgå skattestoppet. Kontorchef i Erhvervs- og Boligstyrelsen, Per Smed, mener dog, at kommunerne må tage sig sammen i kontrollen af de forældede indberetninger. »Det må være i kommunernes egen interesse med et korrekt register. Det, vi skal i gang med, er en oprydning af gamle forsyndelser. Kommunerne har slappet af igennem mange år og valgt at leve med de fejl, der er i registret. Men det nytter ikke noget at vente med, for registret bruges til så meget i dag«, siger Per Smed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























