Den tidligere byggematador Kurt Thorsen kommer til at fejre sin 50 års fødselsdag i Kriminalforsorgens varetægt - og på et hemmeligt sted. Langvarig sagsbehandling Efter en langvarig sagsbehandling med indtil flere modstridende speciallægeerklæringer som grundlag har Direktoratet for Kriminalforsorgen nemlig besluttet, at Kurt Thorsen skal sidde resten af sin bedrageridom på seks års fængsel af, og han er derfor blevet indkaldt til afsoning med kort varsel, skriver Berlingske Tidende. »Retslægerådet konkluderer, at fortsat afsoning af den idømte frihedsstraf ikke vil medføre nærliggende risiko for alvorlig helbredsforringelse. På den baggrund er Direktoratet nået til det resultat, ar Deres klient ikke opfylder betingelserne for benådning«, skriver Kriminalforsorgen således til Kurt Thorsens advokat, Jørgen Lange, København. Af hensyn til Kurt Thorsens sikkerhed har Kriminalforsorgen nøje udvalgt et sted, der både skulle være sikkert i forhold til Kurt Thorsens medfanger, og som skulle kunne hjælpe ham med hans psykiske problemer. Overfaldet i cellen Kurt Thorsen blev i 2002 idømt seks års fængsel og begyndte afsoningen i Sdr. Omme Statsfængsel i august 2002. I september 2003 blev han imidlertid overfaldet i sin celle af to medfanger, og på grund af de psykiske eftervirkninger har han siden haft »fri« fra fængslet, mens Kriminalforsorgen skulle vurdere, hvorvidt han overhovedet var rask nok til at genoptage afsoningen. Selv har Kurt Thorsen flere gange givet udtryk for, at han lider af angstanfald, og at de udløses af selv de mindste mindelser om hans tid i fængslet. Dertil kommer, at han blandt sine tidligere medfanger øjensynlig er stemplet som stikker og derfor frygter at blive slået ihjel i fængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























