Frank Dahlgaard forlader Kristendemokraterne

Frank Dahlgaard overvejer at søge optagelse hos De Konservative. - Foto: Morten Bjørn Jensen
Frank Dahlgaard overvejer at søge optagelse hos De Konservative. - Foto: Morten Bjørn Jensen
Lyt til artiklen

Frank Dahlgaard, der sad i Folketinget fra 1994-2001, har meldt sig ud af Kristendemokraterne. Dahlgaard meldte sig ind i KD efter først at have siddet i Folketinget for De Konservative, hvor han blev ekskluderet efter at have været i opposition til partilinjen især i EU-spørgsmål. Føler sig ikke velkommen I en pressemeddelelse begrunder han sin udmelding med, at han ikke føler sig rigtig velkommen i partiet, og at han har det dårligt med sammenblandingen af religion og politik. »Jeg bryder mig ikke om at deltage i bønner for Gud under et politisk møde«, siger han, som dog understreger, at han deler partiets holdninger i en række grundlæggende spørgsmål. Men Frank Dahlgaard er også skuffet over, at KD ved valget til Europaparlamentet indgik valgforbund med De Radikale og dermed var med til at få den "unions-begejstrede" Anders Samuelsen (R) valgt ind. Flirter med Konservative Han afviser dog, at udmeldelsen er et farvel til politik og siger, at han overvejer at søge om optagelse hos De Konservative. »Man kan jo fundere over, hvor længe en ekslusion er gældende. Det må komme an på en prøve. Jeg er en god konservativ«, siger Frank Dahlgaard. Den konservative folketingsgruppe ekskluderede i 1999 enstemmigt Frank Dahlgaard for grov og gentagen illoyalitet efter at han havde oplyst, at han stemte på Dansk Folkepartis spidskandidat, Mogens Camre, ved det daværende valg til EU-Parlamentet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her