Under havnefesten i Hou i Østjylland blev en kvinde natten til lørdag udsat for voldtægt. Politiet i Skanderborg har intet signalement af gerningsmanden og appellerer til offentligheden om hjælp i sagen. Forbrydelsen skete et par minutter efter midnat, da en 22-årig kvinde havde været på toilettet i en pavillon på festpladsen. En mand greb fat i hende bag fra og trak hende ind i en krog ved toilettet, hvor han voldtog hende. Politiet er interesseret i alle henvendelser i sagen og håber, at andre deltagere i havnefesten har oplysninger, som kan bruges i efterforskningen.
Voldtaget under havnefest i Hou
Lyt til artiklen