To savnes efter forlis i Kattegat

Martha. - Foto fra www.skonnert.dk
Martha. - Foto fra www.skonnert.dk
Lyt til artiklen

Helikoptere og flere redningsfartøjer søger fortsat efter to besætnings-medlemmer, der savnes, efter at træskonnerten 'Martha' fra Vejle sank på 15 meter vand i Kattegat mellem Anholt og Grenå. De to savnede er skonnertens skipper og en yngre kvinde. Selv om de har ligget i vandet i mange timer, er der stadig håb om at finde dem i live. Vandet er 15 grader »Vandtemperaturen er 15 grader, og hvis det er lykkedes dem at komme væk fra skibet og måske i deres redningsdragter, inden skibet sank, er der stadig en god mulighed for, at de ligger ude på vandet og er i live«, siger Claus Christensen, presseofficer i Søværnets Operative Kommando (SOK). Træskonnerten havde i alt 17 mennesker om bord, da den sank ved 00.30 tiden søndag. 15 besætningsmedlemmer gik i redningsflåderne og er reddet. De blev våde, forkomne og chokerede kørt til Randers Sygehus for at blive undersøgt og modtage krisebehandling. To meter høje bølger SOK har afsøgt 74 kvadratkilometer af ulykkesområdet med skibe og 196 kvadratkilometer med helikoptere, dog uden at finde nogen tegn fra de to savnede. I løbet af eftermiddagen udsendes et dykkerhold på seks personer, som skal lede under havets overflade, hvis vejrforholdene tillader det. Det blæser 13-15 sekundmeter, og bølgerne er to meter høje. Fik pumper Skibet kontaktede kort før midnat Lyngby Radio og bad om at få pumpemateriel. Tre redningsskibe, to fra Anholt og et fra Grenå, sejlede omgående til assistance, oplyser vagthavende officer hos Søværnets Operative Kommando i Århus. Da yachten havde fået pumperne om bord, meldte besætningen alt vel, men kun et kvarter senere satte yachtens motor ud, og båden sank i løbet af kort tid. Yachtens besætning nåede lige at få redningsdragterne på og gå i redningsflåderne, før båden sank. Den 40 ton tunge yacht ligger nu på 15 meter vand med masterne stikkende op over havoverfladen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her