Søfartsstyrelsens opklaringsenhed har nu haft mulighed for at undersøge skibet 'Martha' for at opklare, hvordan forliset, der kostede to mennesker livet, skete. Da skibet blev bragt på land, strømmede store mængder vand ud. Og det var tydeligt for opklaringsenheden, at meget af det tættemateriale - kalfatringen - der normalt sidder mellem plankerne på gamle træskibe, manglede. Undersøgelse måneder undervejs Derfor ser det ud til, at skibets skrog har haft en læk. »Om kalfatringen har manglet hele tiden, eller om den har arbejdet sig løst på turen, er svært at sige. Hvis materialet først begynder at arbejde sig løst, kan det gå meget stærkt«, siger specialkonsulent Niels Mogensen fra Søfartsstyrelsens opklaringsenhed. Søfartsstyrelsen forventer først at have de endelige resultater af dens undersøgelser klar om nogle måneder.
'Martha' havde en læk
Lyt til artiklen