Voldtægtssigtelserne tårner sig op for en 27-årig mand fra Virum, der via internettet lokkede kvinder til sex mod betaling. Mandens varetægtsfængsling er i dag forlænget med fire uger. Forsvarer: Utroværdige anmeldelser Men hans forsvarer kalder de fleste anmeldelser utroværdige og peger på, at kvinderne senere har rykket for den betaling, de var blevet lovet. »Stort set alle kvinderne har rykket for pengene. Det viser, at de har indgået en aftale om at have sex. Ellers ville de da ikke rykke for pengene. Det her er ikke voldtægt, men det kan være bedrageri af en art, fordi han ikke har betalt det, han har lovet«, siger forsvareren, advokat Jens Christían von der Maase. Han siger, at rykkerne ligger på den 27-åriges computer. Han har bedt politiet om at finde dem frem. Computer undersøges Politikommissær Steen Nonbo Sørensen, Lyngby Politi, oplyser, at computeren netop er blevet tømt. Men politiet har endnu ikke gennemgået indholdet. Han bekræfter, at købesex ikke kan betragtes som voldtægt, blot fordi manden bagefter nægter at betale. Det afgørende er, om manden gennemtvinger samlejet ved vold eller trussel om vold. Ud fra kvindernes forklaringer udvidede politiet i onsdags sigtelserne fra oprindeligt 2 til i alt 17. Politiet mener, at alle tilfælde falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt. »Det er forklaringerne om, hvad der udspiller sig i lejligheden mellem de to mennesker, der danner grundlag for sigtelserne for voldtægt«, påpeger politikommissæren. Den 27-årige kærede straks kendelsen til landsretten, da Retten i Lyngby i går forlængede varetægtsfængslingen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.