Politiet har foreløbig beslaglagt omkring 800 falske hundredkronesedler, der skønnes at stamme fra en professionel falstmøntnerfabrik i Østeuropa. Gennem årene er der blevet flere og flere sager om falske pengesedler, og sedlerne er i dag meget professionelt udført, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Politiet tør ikke gætte på, hvor mange sedler der er i omløb, men de vurderer, at det er de bedste forfalskninger, der nogensinde er set i Danmark. Flere anmeldelser I 1997 modtog politiet 500 anmeldelser om falskmøntneri, mens rigspolitiet i 2004 forventer at nå op på 1.200 sager. »Det svarer til, at cirka tre forretninger eller borgere snydes hver eneste dag året rundt, og udviklingen ser desværre ud til at fortsætte«, siger rigspolitiets førende ekspert inden for falskmøntneri, Niels Ørnskov, til Jyllands-Posten. De falske sedler, der på nuværende tidspunkt er i omløb, er udstyret med et virkelighedstro hologram, et vandmærke en anelse svagere end normalt og med en enkelt af de to sikkerhedsstrenge, man finder i ægte sedler. Grafisk uddannede på fabrik Politiet gætter på, at der arbejder personer med grafisk uddannelse på den falskmøntnerfabrik, der skønnes at kunne producere en halv million falske sedler om dagen. Tekniske spor peger på, at fabrikken både producerer dollarsedler, britiske pund og eurosedler. Straffen for falskmøntneri kan være helt op til 12 års fængsel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























