De tre efterspurgte arter er lette at genkende

Det er både to ret almindelige edderkopper og en noget mere sjælden art, som Naturhistorisk Museum i Århus efterlyser med projekt 'Den Store Edderkop'. Fælles for de tre arter er dog, at de i forhold til så mange andre af Danmarks 500 edderkoppearter er lette at genkende. Ofte kræver det både kraftig lup og specialviden at artsbestemme en edderkop, men når biologerne beder privatpersoner og skoler om at tage i felten og kortlægge de ottebenedes udbredelse, som de nu gør, har de selvfølgelig først sikret sig, at opgaven er til at løse. Hvepseedderkoppen Den mest sjældne af de tre, hvepseedderkoppen, er ny indvandrer i Danmark. For 12 år siden blev den første fundet herhjemme, og siden har den bredt sig over store dele af især det østlige Jylland og øerne. Men biologerne - eller araneologerne, som edderkoppespecialister kaldes - håber med danskernes store kortlægning at lære mere om udbredelsen. Det vil også være interessant for specialisterne at erfare, hvad der sker med forekomsten af de andre store edderkopper, når hvepseedderkoppen indtager en skråning eller en eng: Kan de leve sammen, eller opstår der konkurrence, når nogenlunde lige store edderkopper på jagt efter nogenlunde samme bytte bliver naboer? En europæer Hvepseedderkoppen er mere almindelig længere sydpå i Europa og er efter al sandsynlighed vandret herop på grund af klimaændringer og højere gennemsnitstemperaturer herhjemme, fortæller direktør for Naturhistorisk Museum i Århus, Thomas Secher Jensen. Også i Skåne lever den, men nordligere er den ikke blevet set endnu. Vil man finde den, er det en god ide at lede på tørre enge, overdrev og sydvendte, solrige skråninger med lav vegetation og gerne mange græshopper - edderkoppens livret. Det er hunnen, der har de stærke farver og er nem at genkende, mens hannen er mere mørk. Hunnen er også størst med en krop på 13 til 18 mm (hertil kommer ben), mens hannen er helt ned til 5 mm. Kvadratedderkoppen Kvadratedderkoppen, der lever nordligere end hvepsedderkoppen og er udbredt i hele Nord- og Mellemeuropa, er lige så stor. Edderkoppen varierer i farve og kan være rød, grøn, gul, sort og brun, men den har altid de fire hvide pletter placeret i en trapezformet firkant på ryggen. Den finder man på tørre, sandede heder og marker samt i skovlysninger og skovbryn, gerne med høj beplantning, da den vil placere sit flotte hjulspind i 30 til 80 centimeters højde. Livretten er insekter og græshopper, der får et giftigt bid og klæbes ind i spind, før de slæbes hjem og suges ud. Korsedderkoppen Korsedderkoppen ligner, men har det tydelige lyse kors på ryggen og bliver ikke lige så stor. Mange kender den fra haven eller kælderen, men den foretrækker skove og krat, hvor den placerer sit spind i buske eller træer og fanger fluer, stankelben og bier. Ved hjælp af en signaltråd over til spindet holder edderkoppen øje med sin 'fælde', og når der er gevinst, farer den hen over signaltråden og lammer byttet i spindet med et bid, før den dækker det med spind og udsuger det. Spindet er et imponerende hjulspind, ofte med en diameter på en halv meters penge. Litteratur om edderkopper