Kriminalitetsrate falder markant i Vollsmose

Det er ikke farligere at færdes i Vollsmose end i andre dele af Odense. Faktisk var der færre anmeldelser om hærværk, tyveri og indbrud i Vollsmose i sidste halvdel af 2002 end i resten af Odense, viser tal fra Odense Politi. Anmeldelser af vold er dog stadig en anelse højere i Vollsmose med 1,7 pr. tusind indbygger mod 1,3 i resten af Odense. »Der er ikke noget at være bange for. Det er lige så farligt - eller lidt farligt - at færdes i Vollsmose som i resten af Odense. Der er ikke større chance for at blive overfaldet her«, siger vicepolitiinspektør, Finn Reifling, leder af Vollsmoses nærpolitistation. Byfornyelse og forskønnelse I disse år er den udskældte bydel på flere måder under forandring. Over ti år bliver der brugt trekvart milliard på byfornyelse, beskæftigelsesinitiativer og forskønnelse af de grønne områder. Håbet er, at forandringerne vil få Vollsmoses godt 10.000 beboere til at føle en større ansvarsfølelse for området. Det er netop, hvad politimanden oplever med bydelens unge. »Vi hænger os ikke i kriminalitetstallene. Vi ser på, at de mennesker, der bor i Vollsmose er begyndt at tage ansvar for deres eget område. Folk siger: vi bor i Vollsmose, og vi vil gerne være med til at sørge for, at det er et godt sted at bo«, siger han. På fornavn Mange husker stadig de store overskrifter op mod årtusindskiftet, hvor politiet og grupper af unge indvandrerdrenge nærmest lå i åben krig - og hvor brandvæsenet til sidst nægtede at køre ind på området. I dag er forholdet bedre mellem ordensmagten og de 25-30 unge, primært arabiske drenge, som tegner sig for det meste af kriminaliteten i 'mosen'. En af årsagerne er nærpolitistationen, der fra nytår har haft åbent fra syv morgen til midnat og fået ekstra bemanding, så der nu er 16 fuldtidsansatte betjente. Arbejder som andre »I dag behøver vi ikke have en ekstra politibil med som beskyttelse. Vi behøver ikke længere at gå og passe på hinanden, men arbejder på samme måde som alle andre«, siger Finn Reifling. De unge og betjentene støder nu på hinanden i dagligdags situationer. »Når de rykker ud til et eller andet sted i Vollsmose, så er det Per, Poul og Jens, der kommer derud. Det er ikke politiet, men nogle personer, som de unge kender«. Vicepolitiinspektøren understreger, at statistikkerne skal tages med forbehold. For en del af den kriminalitet, der begås i Odense centrum, bliver netop begået af en kerne af unge kriminelle fra Vollsmose, som i antal er lige som mange som de altid har været. »De laver ikke balladen her (Vollsmose, red.), men på et diskotek inde i byen om aftenen. Eller de begår tyverier, kører uden kørekort og laver dækfræs og sådan nogen ting«, forklarer politimanden. Som led i at undgå konfrontationer mellem politiet og de unge, patruljerer betjentene på to sorte mountain bikes, når det er muligt. »Der er ingen, der af sig selv kommer hen til en politimand i en patruljebil. De tonede ruder er utilnærmelige. Når vi i stedet kommer cyklende, råber man hej og taler til os. Der er ikke noget mystik i det«. Stolthed mindsker hærværk At hærværkskontoen svinder ind, kommer ikke bag på Byfornyelse Danmark, der også stod bag byfornyelsen i Avedøre Stationsby, hvor kriminaliteten efterfølgende svandt ind til næsten ingenting. Det handler blandt andet om at gøre folk stolte af deres kvarter, siger konsulent Søren Hvass fra Byfornyelse Danmark, der også står for byfornyelsen i Vollsmose. »For eksempel var det et vigtigt signal til Vollsmose, at Kronprinsen og Mary besøgte dem i denne her uge. Det er på længere sigt med til at få beboerne ud af offerrollen«. Medindflydelse Desuden er det vigtigt at give medindflydelse på de forandringer, der sker med området. Men først, når tingene begynder at blive konkrete. »Sådan er det med mennesker, der bor i dette område - lange, intellektuelle planlægningsprocesser, det duer ikke. Det skal være konkret og nært.« På længere sigt kan den større ansvarsfølelse ses på kriminalstatistikken, viser erfaringen, selv om Avedøre og Vollsmose på flere punkter adskiller sig. »Det er meget banalt. Når man inddrager folk i de fysiske ting, så begynder de at tale sammen indbyrdes. Det vil blandt andet sige, at knallertterroristen får det vanskeligere, fordi han nu kender de andre i gården«, siger Søren Hvass.