Portræt Fischer Boel - Danmarks nye brohoved i Bruxelles

Når Mariann Fischer Boel forlader skuden på Christiansborg og sætter retning mod Bruxelles for at blive Danmarks nye EU-kommisær, så er det en - for det meste - vellidt kaptajn der går fra borde i Fødevareministeriet. Hun beskrives af andre, som hun gerne beskriver sig selv: Som et ordentligt menneske, der også bestræber sig på at være en ordentlig politiker. Hun er jovial, godtroende, efterlever mottoet om, at 'en aftale er en aftale' - og er omsorgsfuld, også når hun uddeler æbler fra godsets æbleplantage til de ansatte i Fødevareministeriet. De egenskaber, der er hendes styrke, er samtidig hendes største svaghed, mener kritikerne dog også. Nok kan hun blive vred, hvis nogen træder på hende. Men hendes gemytlige profil gør hende politisk sårbar. Nogle kritikere mener ligefrem, at hun blev placeret i Fødevareministeriet som en marionetdukke. Hun skulle skabe ro på området efter et par turbulente år med det socialdemokratiske modstykke Ritt Bjerregaard, der aldrig lagde skjul på, at hun var forbrugernes og ikke landbrugets minister. Både internt og eksternt kunne Mariann Fischer Boel med sin landbrugsbaggrund og sin ukantede Venstrenatur genopbygge broen til erhvervet - og vedligeholde den til forbrugerne. En opgave, hun langt hen ad vejen har løst uden dog at have opnået den folkelighed, som Anders Fogh Rasmussen efter sigende så i hende. Aldrig meningen 61-årige Mariann Fischer Boel kan se tilbage på en politisk karriere, der egentlig aldrig var meningen. Hun er født og opvokset på en gård lidt uden for Odense på 85 tønder land med køer og grise, og hendes far stemte nok konservativt, men politiske diskussioner prægede langtfra hverdagens samtaleemner. Det gjorde til gengæld landbrugsdrift, og da Mariann Fischer Boels far egentlig havde ønsket sig en dreng, blev hun opdraget som sådan en. Det blev tidligt krævet, at hun gav en grov hånd med i landbruget, mens fritiden ofte blev brugt på at skyde med luftpistol og slås med drengene. En barndomsven mener, at den opdragelse har præget hende hele livet og gjort hende til en emotionel kvinde med en tankegang som en mand. Når beslutninger skal tages, er de primært resultatorienterede og ikke følelsesstyrede. Flere sager Sager har hun også haft. Da hun tiltrådte, lagde hun stor vægt på, at hun ville være både erhvervets og forbrugernes minister, fordi hun ved sin blotte tilstedeværelse som Venstrekvinde på posten var selvskreven som landbrugets vogter. Da hun derefter indledte med at give landbruget en millionkompensation i kølvandet på kogalskaben, mens hun på forbrugersiden slagtede sin forgænger Ritt Bjerregaards hjertebarn, børnekostpuljen, havde de fleste svært ved at se, at Mariann Fischer Boels to politiske ben var lige lange. Lidt senere så man hende i alle landets medier få tårer i øjenene over billeder af mishandlingen af heste under en dyretransport, og hun sagde efterfølgende, at hun under det danske EU-formandskab ville sikre dyrene bedre vilkår under transport. Det er ikke lykkedes, hvilket har fået kritikerne til at kalde tårerne krokodilletårer. Også fiskerne har skældt hende ud over indførelsen af havdage i Nordsøen, landmændene over hendes håndtering af de forestående landbrugsreformer i EU - og forbrugerorganisationerne over de nedskæringer på fødevareforskning og sikkerhed, der er sket i hendes tid som minister.