Politi søger vidner til hospitalsdrab

Politiet finkæmmer området omkring hospitalet i jagten på flere spor efter drabsmanden. - Foto: Localeyes
Politiet finkæmmer området omkring hospitalet i jagten på flere spor efter drabsmanden. - Foto: Localeyes
Lyt til artiklen

En rengøringsassistent gjorde ved syvtiden i morges et rystende fund, da hun opdagede liget af en kvinde i et rengøringsrum i kælderen under Frederiksberg Hospital. Den yngre kvinde er tilsyneladende blevet stukket ihjel. Og forbrydelsen er ifølge politiets vurderinger sket mellem klokken tre og syv i morges, oplyser kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen. Efterlyser vidner Den døde kvinde lå i en bygning, der ligger op til Hovedvejen - hovedstrøget i hospitalskomplekset, der består af en lang række bygninger inde på et område, som er omkranset af Nyelandsvej, Nordre Fasanvej, Godthåbsvej, Tesdorpfsvej og Stockflethsvej. Frederiksberg Politi vil meget gerne høre fra vidner, der har set noget usædvanlingt i eller omkring hospitalet i de sene nattetimer - såsom løbende personer, der kan være en gerningsmand på flugt. Drabsvåbenet, en kniv, er heller ikke fundet og kan være smidt i nabolaget af gerningsmanden, da han forlod stedet. Intet tyder på patient Ifølge Isager-Nielsen tyder intet på, at offeret er en patient fra hospitalet. Og det har været muligt for uvedkommende at komme ind i det store kælderområde med portørgangene under hospitalet uden at blive opdaget, tilføjer han. Det betyder, at både offer og drabsmand kan være kommet sammen til stedet uden at være blevet standset af hospitalets personale. Kvinden er endnu ikke identificeret, og det er endnu ikke klarlagt hvor mange knivstik, kvinden er blevet tilføjet. Det nøjagtige drabstidspunkt kan heller ikke fastslås på nuværende tidspunkt. Liget skal nu undersøges af retsmedicinere, efter at kriminalteknikerne har undersøgt området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her