Den civile tolk, som har anmeldt overgreb og mishandlinger mod irakiske fanger i den danske militærlejr Camp Eden, ville ikke acceptere den umenneskelige behandling. Derfor anmeldte han efterretningsofficer Annemette Hommel. »Det, jeg så i Camp Eden, var over stregen. Det passer ikke med vores værdier i Danmark, og som dansker måtte jeg reagere. Jeg ønsker ikke at straffe nogen, og jeg har givet det her videre til cheferne, og så må de tage stilling til, hvad der er rigtigt eller forkert«, siger tolken til Politiken. Tavshedspligt Han ønsker at være anonym og understreger, at han har tavshedspligt og vil derfor ikke fortælle om konkrete begivenheder. Den kvindelige kaptajn, Annemette Hommel, er sigtet for brug af ulovlige afhøringsmetoder, og Forsvarets Auditørkorps undersøger, om flere danske soldater skal sigtes i sagen. Torsdag kom det frem, at anklagerne er mere omfattende end hidtil kendt. Fire overgreb Forsvarets Auditørkorps fremhæver i en pressemeddelelse, at sagen indeholder fire overgreb under afhøringer af tilbageholdte irakere i perioden marts-juni i år. Det understreges især, at irakere blev »tvunget til at indtage stressende og efterhånden smertefulde stillinger og med fysisk magt at være blevet fastholdt i disse stillinger«. Desuden skulle fangerne »i et vist omfang være blevet nægtet adgang til føde og vand samt toilet i forbindelse med afhøringerne«. Auditørerne oplyser også, at fangerne blev »verbalt ydmyget« ved at blive tiltalt med ord, som er nedværdigende for muslimer. Verbal overfusning også en overtrædelse Ifølge Major Carsten Hasenfuss fra Forsvarsakademiet er alene mundtlige fornærmelser »en overtrædelse af Geneve-konventionen« - og de øvrige anklager er endnu grovere overtrædelser. Han bakkes op af forsker Peter Kessing fra Institut for Menneskerettigheder: »Ifølge FN's torturkonvention hører de nævnte ting ind under 'umenneskelig behandling', hvilket er definitionen på det, der ligger mellem tortur og nedværdigende behandling«, siger han. Hommel: En finke af panden Annemette Hommel fastholder, at fangerne ikke blev anbragt i ubekvemme, stressende stillinger. »De har aldrig siddet i stillinger, der var specielt ubehagelige, og jeg har aldrig brugt lamper, hætter, søvnberøvelse eller høj støj under afhøring. Jeg skal dog ikke kunne udelukke, at der kan være røget en enkelt finke af panden med hensyn til grimme ord«, siger Annemette Hommel. Hun har kritiseret de civile tolke i Irak for en kort og utilstrækkelig militær uddannelse - og at der generelt er problemer med samarbejde og kulturkløfter. Klager er anerkendt tolk Men den tolk, som anmeldte kaptajnen for mishandling af fanger, siger, at han fik anerkendelse for sit arbejde. »Jeg har altid fået ros for det arbejde, jeg har udført og som tolk har jeg været med til fortrolige sikkerhedsmøder, møder med sheiker og med forsvarsministeren, og det er altid gået, som det skulle«, siger han. Tolken peger på, at den daværende chef for lejren, oberst Henrik Flach, roste ham i en e-mail med følgende ord: »Jeg har intet at udsætte på den måde, hvorpå du bestred dit hverv som tolk, og jeg ved, at de lokale, ligesom jeg, satte stor pris på din væremåde«. Opbakning fra tolke-kolleger Også andre tolke, som har været i Irak, bakker deres kollega op: »Det er rigtigt, at der er en kulturkløft mellem soldaterne og tolkene. Soldaterne kalder tit irakerne for 'dumme svin' eller 'hund' eller 'abekat', og det vil jeg ikke oversætte, for det er simpelthen for fornærmende for en iraker«, siger en tolk, der også ønsker at være anonym.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























