Krise mellem S og R spidser til

Striden om udlændingepolitikken mellem S og R breder sig nu til resten af partierne til venstre for regeringen. Mens SF åbent opfordrer Mogens Lykketoft (S) til at droppe de radikale, pusler kristendemokraterne med tanken om at pege på Marianne Jelved (R) som statsminister efter et valg. »En SR-regering bliver mere og mere urealistisk med de meget forskellige meldinger fra de to partier på udlændingeområdet«, siger SF's formand Holger K. Nielsen: »Fremtiden tegner nu mere til en ren S-regering, og det er ikke en styrkelse af oppositionen. Men på den anden side ser jeg hellere en ren S-regering end en fælles regering mellem Socialdemokratiet og de radikale, hvor der er så store uenigheder med på vognen«. Karlsmose overvejer Jelved Omvendt siger Kristendemokraternes formand Marianne Karlsmose at partiet seriøst overvejer at kaste sine få, men måske vigtige, mandater i Jelveds kurv. »Tidligere har vi syntes, at de radikale lagde sig alt for tæt op ad socialdemokraterne, så vi er glade for, at de radikale i løbet af sommeren har markeret sig mere selvstændigt. Lykketofts meldinger i udlændingepolitikken gør, at han ligner Fogh. Derfor overvejer vi meget aktivt at pege på Jelved. Men det afhænger selvfølgelig også af, at hun selv lancerer sig som kandidat.«, siger Marianne Karlsmose. Marianne Jelved »noterer sig« udmeldingen, men vil ikke erklære sig som kandidat. I hvert fald ikke endnu. Krisen mellem S og R, der officielt stadig udgør et regeringsalternativ, er spidset yderligere til, efter at Marianne Jelved i går krævede, at aldersgrænsen for familiesammenføringer sættes helt ned til 18 år. Et krav, som Mogens Lykketoft blankt afviser. »Jeg kan ikke tvinge andre partier til at gå i regering, men siger, hvad der vil være grundlaget for den regering, jeg arbejder for at stille mig i spidsen for. Men det er en ærgerlig tilspidsning af situationen«, sagde Mogens Lykketoft i går til Ritzau. Vi får ret Foreløbig håber både S og R, at striden bliver løst, når regeringen som lovet fremlægger en redegørelse om den kritik, som Europarådet har rettet mod den danske udlændingepolitik. Både S og R tror, at den redegørelse vil få modparten til at give op: »Jeg er sikker på, at der ikke er en konflikt med konventionerne. Derfor mener jeg, at diskussionen vil opløse sig, fordi den er uden indhold«, siger Mogens Lykketoft. Omvendt mener Marianne Jelved, at redegørelsen vil føre til en bred debat med eksperterne. »Og den debat må give nogle resultater i løbet af efteråret. Jeg håber på, at den giver en forståelse af, hvilke partier som støtter en lovgivning, der bryder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Jeg håber også, at den debat kan gøre det muligt for os at lave regering med S«. På stemmejagt Både SF og Enhedslisten er på linje med de radikale i udlændingespørgsmålet. De tror bare ikke på, at man kan gøre så meget ved det. »Lykketoft er noget af en stivstikker«, siger Holger K. Nielsen, som nøjes med at håbe, at en ny regering vil ændre reglerne. Enhedslistens Søren Søndergaard mener, Jelved blot er ude på at kapre stemmer. »Det er noget pjat med den diskussion om statsministerkandidater. For uanset hvordan man vender og drejer det, bliver det i sidste ende enten Fogh eller Lykketoft. Uanset hvor usympatisk vi ellers finder Lykketofts politik, vil vi pege på ham, fordi han trods alt vil nogle ting, som peger i retning af det, vi også vil«, siger han.