Flyture stadig i søgelyset

Lyt til artiklen

Det var firmaet Copenhagen Airtaxi, der stod bag den flyvning, som i fredags endte tragisk med et flystyrt og fire personers død i Køge Bugt ud for Solrød Strand. Det oplyser informationschef Thorbjørn Ancker, Statens Luftfartsvæsen, efter en kontakt med firmaet. Direktør Kenneth Larsen, Copenhagen Airtaxi, udtalte i søndags i Politiken, at han blot havde lejet flyet ud til firmaet Rundflyvning.dk. Et bookingbureau Rundflyvning.dk har imidlertid ikke haft licens til at flyve med betalende passagerer, og det ville derfor være ulovligt, hvis firmaet selv stod for de flyvninger, som det har annonceret vidt og bredt med blandt andet som et tilbud til polterabend-selskaber. »Ifølge Copenhagen Airtaxi har Rundflyvning.dk blot fungeret som en slags bookingbureau. Selve flyvningen foregik i deres regi«, siger Thorbjørn Ancker, der oplyser, at Statens Luftfartsvæsen har bedt om en nærmere redegørelse for omfanget og arten af samarbejdet omkring disse flyvninger. Rundflyvning.dk har flere steder reklameret med, at gommen eller bruden i et polterabend-selskab selv kan få lov at styre flyet. Det er under alle omstændigheder ulovligt, hvis der er andre passagerer i maskinen. »Copenhagen Airtaxi har oplyst, at hvis det har fundet sted, er det uden selskabets vidende. I det omfang, flyvningerne er foregået i dette firmas regi, er det under alle omstændigheder dets ansvar«, siger Thorbjørn Ancker. »Men det er for tidligt at sige, om der bliver tale om sanktioner over for firmaet«. Langvarigt problem Allerede i maj sidste år bad Statens Luftfartsvæsen Copenhagen Airtaxi foranledige, at ordlyden på Rundflyvning.dk's hjemmeside blev ændret. Umiddelbart efter ulykken i fredags blev både Rundflyvning.dk's og Copenhagen Airtaxis hjemmesider lukket, så det har ikke været muligt for Statens Luftfartsvæsen at kontrollere den aktuelle ordlyd. Statens Luftfartsvæsen vil gerne høre fra folk, der har erfaringer med rundflyvninger med selskabet. Det kan ske på kommunikation@slv.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her