Boel: Jeg giver ingen løfter

Lyt til artiklen

Mariann Fischer Boel blev præsenteret som ny kommissær på et pressemøde i København, hvor hun udtrykte glæde over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen havde valgt at pege på hende som kandidat til medlem af kommssionen. Hun var samtidig glad for den tillid, kommissionsformand José Manuel Barroso havde vist hende ved at tildele hende området for landbrug og landdistriktspolitik. »Det er et ekstremt spændende område, som jeg kommer til at beskæftige mig med. Et område, som har stor interesse fra alle lande. Jeg håber så, at jeg kan honorere de forventninger, der formodentlig også vil være til den nye kommissær på det her område«, sagde Danmark nye kommissær. Kan ikke give nogle løfter Selvom Danmark i EU er blandt de lande, der går forrest for at nedbringe EU's svimlende udgifter til landbruget, så vil Mariann Fischer Boel ikke udstede nogen løfter om, at hun vil kæmpe for at skære yderligere ned på støtten. Hun vil først mødes med sine nye kolleger i kommissionen og så skal hun godkendes af Europaparlamentet. Først derefter vil hun begynde at udtale sig om, i hvilken retning hun mener, EU's landbrugspolitik med et årligt budget på 300 milliarder kroner skal bevæge sig. Men hun er utroligt glad og stolt over at få den særdeles indflydelsesrige post i den nye EU-kommission. En post, hvor hun bliver den øverste ansvarlige for næsten halvdelen af EU's samlede budget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her