Nu har farlig sex sjældent afholdt nogen som helst - og da slet ikke i edderkoppernes verden. Her er den årlige parring ikke bare forbundet med usikker sex. Når hannen indleder sin jagt på en hun, er det direkte med livet som indsats. En edderkoppehun er nemlig en sand maneater. Måske i erkendelse af at hannen alligevel ikke hjælper til med ungerne efter parringen og derfor har udspillet sin rolle, fortærer hun ham nemlig, hvis hun overhovedet kan komme til det, så snart han har afleveret sin sæd. Det er ellers ikke, fordi hannen ikke gør, hvad han kan for at indynde sig. En rovedderkop sørger for eksempel galant - eller beregnende - for at have en lille gave med, når han vil parre sig. Det er en klump gennemgnasket kød, indpakket i spindelvæv. Mens hunnen er optaget af at æde kødet, kan hannen komme til at parre sig med hende og måske slippe ud af hendes spind med livet i behold. Dermed hører hannens galanteri så også op - overlever han, vil han uden blusel opsøge andre hunner at parre sig med. Lige til at spise Korsedderkoppen medbringer ikke gaver, når han er på frierfærd. Men han optræder med stor varsomhed. Når han vil parre sig, nærmer han sig meeeeeget forsigtigt hunnens hjulspind. Han trækker lidt i trådene, helt bogstaveligt, og hvis hunnen kommer farende ud i spindet, trækker hannen sig skyndsomt tilbage. Er hun mere afdæmpet, rykker han nærmere og afleverer sin sæd - i heldigste fald endda uden at blive ædt. Sådan et håb har hvepseedderkoppen ikke. Han bliver ædt ikke bare efter, men under selve parringen af en hun, der må siges at have store fortrin. Hvor hendes hvepsestribede sort-gule krop er næsten 2 centimeter lang, er hannen en lillebitte grønlig sag på kun 3-4 millimeter. Allerede mens det umage par forplanter sig, begynder hunnen at æde sin lille mage, nærmest som en slags kosttilskud til den krævende ægproduktion. Kannibalismen er endnu mere udspekuleret hos den danske fugleedderkop. Fugleedderkopperne lever 30 centimeter nede i jordhuler med lange rør op til overfladen, og her nede spærrer hunnerne ofte de levende hanner inde efter parringen ved at blokere udgangen. Når hunnen er tilpas sulten, er det slut med den hjemlige hygge.