Rige søger tilgivelse for ulovligt byggeri

Velhavende danskere vil have lov til at beholde deres ulovligt opførte tennisbaner, svømmehaller, strandpavilloner og villaer og går i stadig flere tilfælde til domstolene for at få ret. Gennem de seneste ti år er antallet af mennesker, som for egen regning trækker Naturklagenævnet i retten vokset til mere end det dobbelte - i 1994 sagsøgte 13, de seneste tre år har tallet ligget mellem 30 og 40 sager om året. Sagerne tager mange år I ca. 90 procent af tilfældene vinder miljøets øverste ankeinstans, og klagerne bliver dømt til at betale alle sagsomkostninger og rive byggeriet ned. Men inden sagen er nået gennem landsretten og Højesteret går der mange år, hvor intet sker. »Det er krænkende for den almindelige retsbevidsthed, at mennesker kan trække sager ud i årevis. Nogle gange virker det nærmest som om, der går sport i at drille myndighederne og trænere sagerne«, siger Naturklagenævnets formand, Lars Busck. Han så gerne, at kommuner og amter oftere skred ind med nedrivninger allerede efter første retsinstans i stedet for at vente på Højesterets dom. Det forhindrer lovgivningen ikke. Konsekvens Ifølge nævnet er myndighederne nødt til at være konsekvente, fordi én dispensation hurtigt vil føre til flere. Til de mest bemærkelsesværdige sager hører striden om en svømmepøl fra 1992 på Kokkedal Slot i Nordjylland. Ejeren har fastholdt, at der i virkeligheden er tale om væksthus til produktion af bønnespirer, men den forklaring har to domstole forkastet. Nu er sagen imidlertid begyndt forfra under en ny lovgivning. I en anden sag har udlandsdanskeren Jørgen Schmidt netop anket til Højesteret for at undgå nedrivning af et hus til 4,2 millioner kroner på hans ejendom 'Vatelunden' i Søllerød. Boligen byggede han i 1992 uden at spørge om lov. Kommunens borgmester Erik Fabrin (V) er ikke parat til skride til handling, før sidste retsinstans har talt. Den nyudnævnte miljøminister Connie Hedegaard (K) varslede forleden »benhårde konsekvenser« over for borgere, der bryder landets miljølove: »Lidt for jævnligt hører vi om folk, der har bygget ulovligt, men hvor byggeriet alligevel får lov til at stå«.