Kernefamilien har det godt

Selv om samfundet har ændret sig, ligner dagens familiemønstre 1800-tallets, viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Båndene mellem generationerne eksisterer stadig, og vores valg af partner og tidspunkt at stifte familie på er styret af de samme overvejelser, som man gjorde sig tidligere. Og den moderne kernefamilie er slet ikke så isoleret, som forskere havde forventet. For eksempel taler omkring 40 procent af de nybagte mødre med deres mor dagligt. I følge rapporten viser det, at kernefamilien er ikke så isoleret, som forskere ellers havde forventet. Børn kommer senere Det er en myte, at vi i dag etablerer familie senere end nogensinde før. I 1800-tallet var danskernes gennemsnitlige fødealder omkring 32 år. I dag er den omkring 30 år. Tilgengæld viser rapporten, at kvinder i de senere bliver ældre før de får børn. I 1966 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 22,7 år, mens den i 2001 var på 28,3 år. Rapporten afslører også, at unge bliver hjemme hos mor og far i længere end for 50 år siden. Derfor konkluderer forskerne, at barndommen og ungdommen er blevet forlænget i perioden 1974-2002. Det skyldes i høj grad, at der i dag går længere tid fra folk har fået en uddannelse til de begynder at arbejde. »Årsagerne til den 'sene' familiedannelse er de samme nu som dengang. I det gamle landbrugssamfund måtte man opsamle en pæn kapital i form af f.eks. jord, før man kunne gifte sig. I dagens samfund består den nødvendige kapital af uddannelse«, siger seniorforsker, Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet i en pressemeddelelse.