Jens-Peter Bonde må leve af diæter

Jens-Peter Bonde siger, at diæterne fra EU er så rundhåndede, at han ikke kommer til at lide nogen nød, selv om hans løn inddrages. - Foto: Peter Hove Olesen
Jens-Peter Bonde siger, at diæterne fra EU er så rundhåndede, at han ikke kommer til at lide nogen nød, selv om hans løn inddrages. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Junibevægelsen har sat sig selv på en skrap hestekur de næste fem år for at kunne betale den regning på fem millioner kroner, som ligger efter det katastrofale valg til Europaparlamentet i juni. På et møde i København har Junibevægelsens ledelse vedtaget »en drastisk sparepakke«. Den indebærer blandt andet, at bevægelsens leder og eneste medlem af Europaparlamentet, Jens-Peter Bonde, afgiver hele sin løn til bevægelsen. Bonde: Diæterne er rundhåndede Jens-Peter Bonde kommer derfor i de kommende år til at leve af de penge, han ellers skulle bruge til transport og diæter. »Det lyder fint, at jeg afgiver hele min løn, men det kan kun lade sig gøre, fordi jeg får nogle meget rundhåndede diæter og rejsegodtgørelse fra Europaparlamentet«, sagde Jens-Peter Bonde. Aalborg-kontor lukkes ned På mødet blev de ubetalte regninger talt sammen til lidt mere end fem millioner kroner. Heraf er de 3,5 millioner brugt til annoncer for Junibevægelsen, mens 1,5 millioner kroner skyldes for annoncer, der opfordrede vælgerne til at stemme - med Junibevægelsens gruppe i Europaparlamentet som afsender. På mødet besluttede Junibevægelsen at lukke sit kontor i Aalborg, mens folkene bag kontoret i Århus selv må finde pengene til at drive kontoret videre. Ingen annoncering de kommende fem år Udgiften til hovedkvarteret i København skal halveres - enten ved at Junibevægelsen flytter eller ved at andre flytter ind sammen med bevægelsen. Staben på kontoret bliver skåret ned til et absolut minimum, og al annoncering i dagblade og radioer er aflyst de næste fem år. Ekspert: Svækket, men ikke stækket Samlet betyder det, at Junibevægelsen er stærkt svækket, før den kommende folkeafstemning om den nye EU-forfatning. Men det bliver næppe afgørende for afstemningen, mener professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Det er ikke pengene, men gennemslagskraften i medierne, der er vigtig, mener han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her