Nogle yngre mænds tur i byen i Fredensborg endte tidligt i morges med, at en af mændene blev skudt af en lokal beboer. Gerningsmanden er i dag blevet varetægtsfængslet fremtil den 15. september, sigtet for drabsforsøg. Skudangrebet skete ved 03.30-tiden, da offeret var på vej hjem efter en bytur. Han fulgtes med nogle kammerater, og var muligvis noget støjende. Skænderi udviklede sig Det fik en beboer til at hidse sig op og parterne kom op at toppes. Beboeren fik en flaske i hovedet, hvorefter gruppen ville gå videre. Men inden de var forsvundet, trak beboeren en pistol og skød tre gange mod mændene. En af dem, en mand på 25 år, blev ramt i armhulen af et projektil, der gik ind i lungen og satte sig fast ved rygraden. Kort efter pågreb betjente revolvermanden, der i forvejen er kendt af politiet.
Mand sigtet for drabsforsøg efter skud mod nattevandrere
Lyt til artiklen