Lig med tilknytning til fryserdrab fundet ved Holbæk

Lyt til artiklen

Roskilde Politi har fundet liget af en person, der formodes at være den efterlyste 51-årige Benny Cederquist. Liget var gravet ned ved en nedlagt og forladt landejendom i Holbæk Politikreds. Benny Cederquist blev formentlig dræbt i slutningen af 2003. Den formodede gerningsmand til det drab, blev selv fundet død i en kummefryser på en adresse i Baunehøjparken i Jyllinge den 27. juli. Liget skal obduceres Det nedgravede lig, som blev fundet tirsdag kl. 15.45, er dog i en sådan forfatning, at det ikke er muligt at fastslå, om det er en mand eller en kvinde, oplyser kriminalpolitiet i Roskilde, der dog regner med, at der er tale om Benny Cederquist. Han håber, at politiet efter en obduktion vil kunne få be- eller afkræftet, om der er tale om den forsvundne Benny Cederquist. »Vi skal se, om han kan identificeres, og om der er spor, der giver os mulighed for at se, hvad offeret er død af«, siger kriminalinspektør Jørgen Kappel fra Roskilde Politi til Ritzau. Det var en person, som politiet har talt med, der kunne udpeget stedet "temmelig præcist", og det var derfor ikke nødvendigt at bruge sporhunde, supplerer politimester Henning Dahlfeldt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her