Indvandrere får færre aborter

Aborttallet falder markant blandt indvandrerkvinder, som i midten af 1990'erne i gennemsnit fik over dobbelt så mange aborter som danske kvinder. I dag ligger abortraten - som er tallet for aborter per 1.000 kvinder - stort set på samme niveau for etniske danskere og kvinder med en ikke vestlig baggrund, i hvert fald som gennemsnit. Store forskelle Men der er store forskelle mellem indvandrergrupperne. Iranske kvinder i Danmark får stadig de fleste aborter, set i forhold til deres antal, mens for eksempel somaliske kvinder i alderen 16-35 år nu får færre aborter end de danske. Midt i 1990'erne fik somalierne i snit cirka dobbelt så mange aborter som danskerne. Tallene fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, 'Når der ikke er noget tredje valg', som offentliggøres i dag. Rapportens formål har været at gå i dybden med en beskrivelse af livsomstændighederne for de kvinder, som vælger abort. Rapporten har særligt fokus på kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund. Men materialet omfatter også danske kvinder, og materialet er en registerundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse med et mindre antal kvinder. Undersøgelsen viser, at social og økonomisk sårbarhed, familiesituation, isolation og tilknytning til arbejdsmarkedet spiller en stor rolle for kvindernes valg af abort. Udsatte kvinder »Det er interessant at se, at det ofte er de samme faktorer, der er afgørende for både de danske og de udenlandske kvinder«, siger en af forfatterne til rapporten, Lisbeth Knudsen, Institut for Sociale Forhold og Organisation på Aalborg Universitet. »Når der alligevel i hvert fald i nogle af indvandrergrupperne stadig er flere aborter end blandt danske kvinder, kan det hænge sammen med, at disse kvinder netop er mere udsatte end de danske«. Halvdelen af dem, der vælger en provokeret abort, oplyser, at de er enlige, men kun 39 procent af indvandrerne. For mange af de kvinder, der er i parforhold, er det manglende stabilitet eller kvalitet i forholdet, der er afgørende. For eksempel nævner en del gifte indvandrerkvinder, at de ikke magter flere børn, fordi forholdet er dårligt, eller de er helt alene om ansvaret for børnene. Dårlig vejledning Noget af det, der springer i øjnene i rapporten, er, at mange kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund ved for lidt både om prævention og om deres egen krops funktioner. De praktiserende læger og andre, der giver præventionsrådgivning, er simpelthen ikke gode nok til at vejlede disse kvinder. »I Danmark er vi blevet bombarderet med seksualundervisning i skolerne de sidste 30 år, og vi er vant til at tale åbent om sex og prævention. Mange af indvandrerkvinderne kommer fra kulturer, hvor det ikke er tilfældet«, siger Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen, faglig ansvarlig for regeringens aborthandlingsplan. Uvidenhed er derfor årsag til mange ufrivillige graviditeter blandt indvandrere. Men rapporten viser også, at mange uønskede graviditeter opstår på grund af sjusk med præventionen. P-pillerne glemmes et par dage, eller man får ikke lige kondomet fundet frem. Rapportens mange oplysninger skal danne baggrund for Sundhedsstyrelsens videre strategi med aborthandlingsplanen. »Det er åbenlyst, at der skal en mere systematisk indsats til - både over for nogle af indvandrergrupperne og over for socialt udsatte danskere«, siger Kristin Gudnason. Målrettet indsats Hun peger på, at der skal gøres en målrettet indsats over for lægerne og andre i sundhedssystemet for at forbedre rådgivningen af indvandrere om prævention. Sundhedsstyrelsen vil også samarbejde med de forskellige indvandrerorganisationer om bedre oplysning. Når aborttallet blandt somaliere er faldet så markant, hænger det formentlig sammen med, at somaliske organisationer i forbindelse med en oplysningskampagne om omskæring også har givet information om prævention.