Venstre-politikere i Farum tiltalt

- Arkivfoto: Henrik Schütt
- Arkivfoto: Henrik Schütt
Lyt til artiklen

Venstres daværende medlemmer af byrådet i Farum er blevet tiltalt for meddelagtighed i den økonomiske deroute i kommunen. Det er uvist, om tiltalen er ens for alle Venstre-medlemmerne, men i alle tilfælde er Marianne Helslev blevet tiltalt og er blevet præsenteret for et bødeforlæg på 15.000 kroner. SF'ere slipper Det vil sige, at hun kan vælge at betale bøden og undgå, at sagen går videre. Men samtidig vil hun i givet fald erkende skyld i sagen. Hvis hun og andre afviser at afslutte sagen med at betale bøden, vil der i stedet blive rejst en egentlig tiltale mod dem. SF's medlemmer af byrådet i Farum 2001 har også været sigtet, men slipper for videre tiltale efter den to et halvt år lange efterforskning af sagen. Brixtofte: Helt urimeligt Peter Brixtofte, der er hovedperson i sagen, er oprørt over tiltalen mod Venstre-folkene og kalder den helt urimelig. »Byrådsmedlemmerne har bare passet deres arbejde og gjort deres bedste. De er lige så uskyldige som os andre«, siger Brixtofte til Ritzau. Grov pligtforsømmelse Baggrunden for bøderne er, at de pågældende har udvist grov tilsidesættelse af deres pligter som byrådsmedlemmer ved ikke at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet. Og for ikke at have reageret ved den negative udvikling i kommunens økonomi, der indebar, at kassekreditreglen blev overtrådt. Kun én person i det daværende byråd har ikke været sigtet i sagen, og det er Socialdemokraternes Sabine Kirchmeier Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her