For få penge til pasningsgaranti

78.000 kroner. Det er gennemsnitsprisen for at drive en vuggestueplads på årsbasis, og en landsdækkende børnepasningsgaranti kræver yderligere et par tusinde pladser. Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat 100 millioner kroner til at få garantien på plads i de 22 kommuner, som endnu ikke er på kortet over garantikommuner. Men de forslår end ikke til driften, som løber op i over 150 millioner kroner. Penge til byggeri Gennemsnitsprisen på en vuggestueplads fremgår af beregninger i Kommunernes Landsforening, som på basis af 2003-regnskaberne har fundet prisen på at passe et vuggestuebarn. Når forældrebetalingen er trukket fra. Dertil kommer anlægsudgifterne til de nye institutioner, som skal skaffe plads til ca. 2000 børn, som venter på en plads. I Roskilde Kommune, som i øjeblikket ikke overholder en maksimal ventetid på seks måneder, har borgmester Bjørn Dahl (V) skønnet, at han stort set kan bruge alle pengene alene til at bygge nyt for. »Børnehuse med plads til 80 børn står i mellem 12-14 millioner kroner«, siger han. Uden hensyn til pasningsgaranti De 100 millioner kroner i finanslovsforslaget lægges oven i bloktilskuddet til kommunerne og fordeles derefter jævnt ud over alle uden hensyn til, om kommunerne har pasningsgaranti eller ej. Således kan Roskilde Kommune forvente en million kroner, mens Københavns Kommune med danmarksrekord i ventelister på børnepasning kan regne med ca. 10 millioner kroner ekstra i 2005. »Det er lidt, men godt, og man skal takke for penge, der er tiltænkt børn«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), som ikke vil ind i en kritisk polemik med regeringen, fordi der er for få pengene. »Københavnerne ved jo godt, at når de i løbet af 2005 får en garanti, som faktisk går videre end regeringens pasningsgaranti, så skyldes det ikke regeringens check, men derimod et langt, sejt træk med børneplanen i Københavns Kommune«, siger han. Kramer klager ikke Københavns Kommune har afsat et par milliarder kroner til at skaffe pasning til alle, der har behov for det.. Den ene halvdel - eller 900 millioner kroner - går til den fysiske etablering af de nye daginstitutionspladser. Når de ekstra pladser alle er indviet, øges de københavnske driftsudgifter til børnepasning med 400 millioner kroner. Mens det kniber med at få de afsatte penge til at række til en garanti, vurderer pædagogernes formand Birgit Elgaard, at der vil være pædagoger nok. »Vi har tidligere i år, hvor der virkelig blev udbygget, skaffet pasning og dermed også pædagoger til titusindvis af nye børn, så vi klarer nok bemandingen«, siger hun, der til gengæld ikke tror, pengene rækker. »100 millioner kroner er alt for lidt, og jeg forstår ikke, hvorfor politikerne nøjes med at snakke om langsigtet investering, når de afsætter penge til forskning. En virkelig investering i fremtiden burde være tilstrækkelig børnepasning - og så en bedre kvalitet. Det er jo, hvad forældrene efterspørger«, siger formanden for BUPL.