Nordisk lup på smutvej for ægteskaber

Lyt til artiklen

Den svenske regering bliver nu tvunget til at undersøge, hvor mange nydanskere, der flytter til Sverige for at gennemføre et tvangsægteskab eller et arrangeret ægteskab. Dansk Folkepartis medlem af Nordisk Råd, Jette Jespersen, sender nemlig række spørgsmål om smutvejen uden om den danske 24-års regel for familiesammenføring til Sveriges integrationsminister, Mona Sahlin, (S). Cirka 1.000 danske statsborgere skønnes at være flyttet til Sverige for først at omgå 24-års reglen og så senere flytte tilbage til Danmark. For længe om reaktion »Som medlem af Nordisk Råd kan jeg stille spørgsmål til ministrene i de øvrige nordiske lande, og i sagen om smutvejen har den svenske regering trods megen avisdebat været alt for længe om at reagere«, siger Jette Jespersen. Hun vil blandt andet have at vide, om tvangsægteskaber er tilladt i Sverige, og hvorfor de svenske myndigheder ikke skred ind, da de af en ung kvinde fik at vide, at hun flyttede til Malmø for at indgå tvangsægteskab. »I det hele taget må vi have at vide, hvor stor denne trafik af nydanskere til Sverige er, og om der ved proformaflytninger også er svindel med i spillet«, siger Jette Jespersen med henvisning til et indslag i TV 2 lørdag aften. 60 om måneden Her fremgik det, at der hver måned flytter 50-60 danskere med udenlandsk baggrund til Malmø. Myndighederne her mener, at der i mange tilfælde er tale om tvangsægteskaber eller arrangerede ægteskaber. »Sverige skal selvfølgelig ikke være et fristed for tvangsægteskaber«, siger det socialdemokratiske riksdagsmedlem Thomas Eneroth, der er formand for Socialforsikringsudvalget, som også tager sig af integrationsspørgsmål. Han har ikke hørt, at smutvejen bliver brugt til tvangsægteskaber. »Danmark har en speciel restriktiv lovgivning, som gør, at mange par flytter til Sverige. Foreløbig har vi ikke i den svenske Riksdag nogen diskussion om at ændre reglerne om at få lov til at blive her i landet«, tilføjer han. Alene firmaet Go2Sweden har hjulpet 50 danske statsborgere til familiesammenføring i Sverige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her