En del af en Elefantorden, bryststjernen, dukkede i maj op hos toldvæsnet i Københavns Lufthavn, hvor den blev beslaglagt. Pakken med stjernen var på vej fra Schweiz til Nordjylland, hvor køberen - en dansk medaljesamler - ventede. Men så langt nåede den ikke. Sagen om ejerskabet til ordenen blev nemlig fremlagt for Københavns Byret fredag. I god tro Kongehuset kræver Elefantordenen tilbage, men nordjyden Karsten Kold gør også krav på bryststjernen. Han var ikke mødt op i retten, men siger til Ritzau, at han handlede i god tro. »Jeg var ikke på noget tidspunkt klar over, at der var tilbageleveringspligt. Jeg vil gerne levere stjernen tilbage, hvis Kongehuset refunderer mine omkostninger«, siger Karsten Kold. Fortrinsvis statsoverhoveder eller medlemmer af den kongelige familie kan få Elefantordenen tildelt, men Karsten Kold havde fundet sin omvej til den kongelige orden via en auktionshjemmeside fra Schweiz. Sagen bliver afgjort næste fredag.
Elefantorden på afveje
Lyt til artiklen