Det Radikale Venstre vil i løbet af de næste 20 år fordoble de danske naturarealer, så de kommer til at udgøre en tredjedel af landet. Her og nu kræver partiet en ekstra halv milliard kroner til miljøet i de kommende forhandlinger om næste års finanslov. »Det Radikale Venstre kommer ikke med i en stor aftale, som baserer sig på VK-regeringens skattestop. De store ting er tilrettelagt for Dansk Folkeparti. Men vi håber at få regeringen i tale på miljøområdet«, sagde den Radikale finansordfører, Morten Helveg Petersen, på et pressemøde på Christiansborg. Delforlig med VK Ud over miljøpolitikken fremhævede De Radikale uddannelses- og kulturpolitikken som andre områder, hvor der kan laves delforlig med VK-regeringen. Det Radikale Venstre kommer i alt med nye forslag - og forslag til indtægter - for 12 milliarder kroner i finanslovforslaget.
Radikale vil give halv milliard til miljøet
Lyt til artiklen