Netop miljøområdet var et af de store stridspunkter mellem regeringen og oppositionen, da Folketinget i går førstebehandlede regeringens forslag til finanslov for 2005. Regeringens nedskæringer på miljøområdet har ført til åbenlys uenighed i regeringspartierne om, hvor hårdt sparekniven skal skære. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har fastslået, at allerede besluttede nedskæringer på miljøområdet i 2006 skal fjernes, hvis hun fortsat skal være miljøminister. Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, går endnu videre og siger til Jyllands-posten, at regeringen allerede i forbindelse med næste års finanslov bør overveje at reducere besparelserne på 54 millioner kroner. Tidligst flere midler i 2006 Men det afvises af både De Konservatives og Venstres finansordførere. Miljøområdet kan tidligst få tilført flere penge i 2006, siger De Konservatives finansordfører, Lars Barfoed. Og samme melding lyder fra Venstres finansordfører, Rikke Hvilshøj, der siger, at Miljøministeriet ligesom alle andre ministerier skal forbedre produktiviteten, det vil sige spare efter den såkaldte grønthøstermetode. Finansminister Thor Pedersen er ikke parat til øge bevillingerne til Miljøministeriet allerede i 2005. Han afviser, at der overhovedet er tale om nedskæringer på miljøområdet, men siger, at Miljøministeriet ligesom alle andre ministerier blot skal være mere effektive.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























