Skoleelevers sociale færdigheder skal ikke kunne aflæses af alle og enhver. Det understreger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S) i et brev til forældrene til skoleelever i kommunen. Det vakte voldsom debat, da politikerne i Gladsaxe annoncerede, at de ønsker at evaluere og registrere skolebørns sociale evner på lige for med de faglige. Brevet fra borgmesteren er et forsøg på at dæmpe gemytterne. I brevet beskylder borgmesteren pressen for at have skabt et forkert billede af situationen og forsikrer, at registreringen vil ske inden for lovens rammer. »Der er ikke nogen central database, hvor alle elever skal registreres«, skriver Karin Søjberg Holst. Skal blive på skolen Med det mener hun, at vurderingen af den enkelte elev skal blive på skolerne. Når oplysningerne samles i en database i forvaltningen på kommunen, bliver det i anonymiseret form. Fra denne database vil det ikke være muligt at finde tilbage til den enkelte elev. Og det er ikke betænkeligt at have et register over elevernes sociale færdigheder på hver skole, mener borgmesteren: »Mon ikke lærerne i dag allerede skriver observationer ned til brug for skole-hjem-samtaler. Man behøver ikke være bange for, at det, vi laver, bliver til skade for barnet. Vores mål er mere ligeværdighed mellem faglige og sociale kompetencer, som det står i folkeskolelovens formålsparagraf«, siger Karin Søjberg Holst til Politiken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























