Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Thorkild Førby, mener, at EU-Kommissionen optrådte for stejlt i de forhandlinger, som er ved at ende uden fastsættelse af en torskekvote for Østersøen øst for Bornholm. »Det er primært EU-Kommissionen, som ikke ville lytte. Rusland har ikke blokeret«, siger Thorkild Førby om forhandlingerne i Gdansk mellem Rusland på den ene side og alle EU-landene på den anden side i Den Baltiske Fiskerikommission. Formanden for de danske fiskere regner ikke med, at Rusland næste år vil fiske mere end i år. Parterne skulle formelt mødes i plenum fredag formiddag, men den danske delegation regnede ikke med nogen aftale for den østlige del af Østersøen.
Fiskerformand: EU-Kommissionen for stejl
Lyt til artiklen