Færre penge til EU-oplysning

»Det må vi tage et møde med regeringen om. Det er forhåbentlig ikke så dramatisk«. Formanden for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen, S, var lidt overrasket, da han læste forslaget til finanslov. Her er den treårige bevilling til EU-oplysning sat ned fra 70 til 60 mio. kr. Hans overraskelse skal ses i lyset af, at Europaudvalget 13. august skrev til statsminister Anders Fogh Rasmussen og bad om 75 mio. kr. til EU-oplysning de kommende tre år. I udvalget stemte også Venstre og de konservative for, mens Dansk Folkeparti som eneste parti tog forbehold. »Vi har ikke kun bedt om større bevillinger i penge, men også strammet ordningen op, så man får mere for pengene«, siger Claus Larsen-Jensen. Den nuværende bevilling på 70 mio. kr. udløber til nytår. Pengene blev fordelt med 30 mio. kr. i 2002 og 20 mio. kr. i både 2003 og 2004. Partier og bevægelser repræsenteret i Folketinget og Europaparlamentet fik ni mio. kr. i 2002 og otte mio. kr. i hvert af de følgende år. Efter forslaget skal der nu bruges 25 mio. kr. hvert år og heraf er ni mio. kr. afsat til partier og bevægelser. Bredere målgruppe »Derudover vil vi prøve at nå bredere ud end tidligere«, siger Claus Larsen-Jensen. Derfor skal der, hvis regeringen ellers går med til det, EU-oplysning ud gennem lokale ikkekommercielle radio- og tv-stationer, oprettes EU-infopoints og sættes større projekter i gang i foreninger, der ellers ikke beskæftiger sig meget med EU. »Det kunne være Ældre Sagen, Dansk Ungdoms Fællesråd eller DGI, store organisationer, som kan inddrage mange medlemmer i et længere forløb«, siger Claus Larsen-Jensen. Foruden den systematiske EU-oplysning foreslår Europaudvalget også en særbevilling på 25 mio. kr. til oplysning om forfatningstraktaten før den kommende folkeafstemning.