Danske soldater frigiver tilbageholdte irakere

Lyt til artiklen

De danske styrker i Irak har frigivet de to irakere, som gennem længere tid har været tilbageholdt på grund af deres tilknytning til den militante oprørspræst Moqtada Al-Sadr. Ifølge chefen for den danske bataljon i Irak, oberst John Dalby, skyldes frigivelsen, at de to irakere ikke længere udgør en sikkerhedsrisiko. Har fået amnesti »Det giver ingen mening at tilbageholde dem længere. Den irakiske regering har givet amnesti til Al-Sadrs militsfolk, der har deltaget i kamphandlinger mod de multinationale styrker. Det må vi agere ud fra«, siger oberst John Dalby. Ifølge Hærens Operative Kommando (HOK) har koalitionsstyrkerne fået et løfte fra den politiske gren af Al-Sadrs bevægelse, OMS, om, at de indstiller modstanden. Løftet er bekræftet med et brev fra OMS' kontor i den nærliggende by Al Qurnah til den danske styrke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her