Royal skilsmisse er i orden for danskerne

Lyt til artiklen

82 procent af danskerne mener, at det er helt i orden, at prins Joachim og prinsesse Alexandra vælger at skilles frem for at blive sammen af hensyn til kongehuset. Og 80 procent af de adspurgte siger, at den forestående skilsmisse ikke har indflydelse på deres holdning til kongehuset, viser en meningsmåling Epinion har foretaget for Danmarks Radio. B.T.-måling: 90 procent synes det er i orden Og i en meningsmåling fra GfK i B.T. siger 90 procent af 568 adspurgte, at en skilsmisse i det danske kongehus er acceptabel. Kun seks procent er af den modsatte opfattelse. Men tallene antyder også, at danskerne er bekymrede over skilsmissen. I hvert fald mener 51 procent, at skilsmissen er skadelig for respekten om kongehuset, skriver B.T. Mest sympati for prinsesse Alexandra I Danmarks Radios måling viser der sig et billede af, at prinsesse Alexandra tilsyneladende møder større forståelse end prins Joachim. 38 procent af de adspurgte siger, at de har mest sympati med prinsessen i denne sag, mens kun tre procent har mest sympati med prinsen. Halvdelen af de adspurgte siger dog, at de har lige meget sympati med dem begge. Skal have sin apanage Et stor flertal, 73 procent, mener også, at prinsesse Alexandra skal fortsætte med sine officielle forpligtelser. Og endnu flere, 74 procent, går ind for, at hun får sin egen apanage. Står det til folket, er det også hævet over enhver tvivl, at frugten af de tos samliv, prinserne Nikolai og Felix, skal beholde deres plads i arvefølgen. Det mener hele 92 procent af de 534 adspurgte, skriver Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her