Compas Group, en forsvarspolitisk tænketank etableret tidligere i år, lukker, inden den nogensinde kom rigtig i gang. Samtidig er er tænketankens direktør, Preben Bonnén, fyret. Det meddeler formanden for bestyrelsen for den privatfinansierede institution, terrorforsker og lektor Lars Erslev Andersen. »Det har fremgået i medierne, at Intsituttet for Forsvarspolitiske Studier var en del af et transatlantisk samarbejde. Men det eksisterer ikke i virkeligheden, men er en del af Preben Bonnéns vision. Alt i alt har det givet os et alvorligt troværdighedsproblem«, siger Lars Erslev Andersen til Ritzau om beslutningen om lukningen. Lars Erslev understreger at beslutningen er truffet af en enig bestyrelse, der udover Erslev består af redaktør Michael Ehrenreich, chefpolitiinspektør Kai Vittrup, chef for Beredskabsstyrelsen Ole Mæhlisen, pensioneret generalløjtnant Ole Kandborg og konsulent Rasmus Conradsen. Lånte fjer Lukningen kommer efter at Lars Erslev Andersen havde krævet en redegørelse fra direktøren Preben Bonnén. Kravet kom efter, at der opstod usikkerhed om eksistensen af Compas Groups internationale kontakter, samt anklager om at direktør Preben Bonnén havde pyntet på sit personlige cv. Compas Group præsenterer sig som en »tvillingeorganisation« til Compas Group på Trinity College i Toronto i Canada. Men Politiken kunne i begyndelsen af september fortælle, at den canadiske tænketank af samme navn tilsyneladende ikke findes. Samtidig skrev Politiken, at direktør Preben Bonnén i flere tilfælde har pyntet på sit c.v. med engelske titler, der ikke er de rette oversættelser af de faktisk hverv, den 31-årige har bestredet. Fejltrin skabte blæst Preben Bonnén erkender ifølge DR Midt & Vest, at han har et stort ansvar for, at tænketanken lukker. »Jeg er led og ked af det, og jeg erkender, at der er begået fejltrin fra min side. Fejltrin, som har skabt blæst omkring instituttet. Men økonomien omkring instituttet har hele tiden været spinkel, og den negative omtale har gjort det vanskeligt at manøvrere i det politiske stormvejr«, siger Preben Bonnén.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington



























