»Det er beskæmmende, at så mange restauratører stadig ikke følger reglerne«. Det siger planlægningschef hos ToldSkat København, Ib Jørgensen, efter at ToldSkat sammen med Københavns Politi fredag aften gennemførte en ny kontrol af restauranter og natklubber i hovedstaden. Som ved tidligere uanmeldte aktioner mod restaurationsbranchen blev der også denne gang konstateret omfattende brug af sort arbejdskraft og uorden i regnskaberne. Dette på trods af, at 14 ud af 19 steder, der blev besøgt, tidligere har haft kontrolbesøg, oplyser ToldSkat. Af de 19 havde 16 uorden i regnskaberne, og ud af 103 kontrollerede ansatte blev der kun afregnet skat for under halvdelen. Seks ansatte blev anholdt, da de ikke kunne dokumentere, at de havde opholds- eller arbejdstilladelse.
Restauratører har stadig rod i regnskaberne
Lyt til artiklen