Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordrer muslimske ledere i Danmark til at tage afstand fra udtalelser som dem, den tidligere danske Cuba-fange Sliman Abderahman har fremført på tv. Her har Sliman Abderahman sagt, at det er legitimt at angribe statsministeren og forsvarsministeren i Danmark, fordi Danmark var med i angrebet på det muslimske land Irak. »Selvfølgelig er det da en meget beklagelig udtalelse, også en ubehagelig udtalelse. Jeg synes, at den er en del af et større problem her i landet, hvor vi også har set fremtrædende repræsentanter fra det muslimske samfund i Danmark - jeg tænker på nogle imamer - komme med hårrejsende udtalelser, som er baseret på en helt ufattelig religiøs fundamentalisme. Det er på tide, at ledende kredse i det muslimske samfund tager afstand fra den slags udtalelser. For det skader også ganske almindelige mennesker med muslimsk baggrund, som gerne vil udføre et stykke arbejde for det danske samfund«, siger Anders Fogh Rasmussen. Føler sig ikke truet »Det er totalt uacceptabelt. Der er ingen sag, intet formål, som berettiger til den slags udtalelser«. Anders Fogh Rasmussen føler sig ikke truet personligt. »Men det er da ubehageligt, at mennesker kan have den opfattelse og mene det helt gravalvorligt. Men han er jo religiøs fundamentalist«, sagde statsministeren på vej ind til et møde på Erhvervsakademiet Århus Købmandsskole.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























