Frigivne Guantánamofanger bekymrer USA

Heftig diplomatisk aktivitet på begge sider af Atlanten var det umiddelbare resultat af de seneste dages omdiskuterede udtalelser fra den frigivne danske Guantánamofange, Slimane Hadj Abderrahmane. Rusland afleverede en officiel protest til den danske regering, over Abderrahmanes udtalelser om, at han vil til Tjetjenien for at kæmpe for den muslimske sag. Samtidig var der møder om sagen i det amerikanske udenrigsministerium i Washington samt på USA's ambassade i København. Toptrænede I den første officielle udtalelse fra den amerikanske regering siger talsmand Alvin Plexico fra USA's forsvarsministerium, Pentagon, at USA gør alt for at vurdere, om fangerne udgør en trussel for samfundet, før de bliver løsladt. »Men fra begyndelsen har vi vidst, at denne proces ikke er risikofri. Vi foretager en vurdering ud fra de bedste informationer, vi har på det pågældende tidspunkt. Husk at nogle af disse folk er toptrænede i at skjule sandheden«, siger den amerikanske talsmand. 2 ud af de 220 løsladte fanger fra Guantánamo er vendt tilbage til slagmarken i Afghanistan, hvor USA har nedkæmpet Talebanstyret efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Krav fra USA Embedsmænd fra USA ønskede at sikre sig, at den danske regering lever op til de forpligtelser, som blev indgået mellem de to lande, efter at Abderrahmane blev løsladt i februar. I aftalen hedder det blandt andet, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal holde et vågent øje med Abderrahmane. Løsladelsen af Abderrahmane skabte i februar i år røre i Pentagon. En af embedsmændene, Mark Jacobson, der nu er professor i sikkerhedspolitik, betegnede den danske Cubafange som »farlig«. Den udtalelse fastholder han i dag. »Det overrasker mig ikke spor, at han vil kæmpe i Tjetjenien og støtter hellig krig. Det har han jo sagt lige fra starten«, siger Jacobson. Talsmand for den tjetjenske eksilregering i Danmark Uzman Ferzauli siger, at han i sidste uge tilfældigt stødte på Abderrahmane, og at de talte om krigen i Tjetjenien. »Jeg fortalte ham, at vi ikke har brug for udenlandske krigere«, siger Ferzauli, der understreger, at Abderrahmane ikke direkte bad om hjælp til at komme af sted.