Presset på de i forvejen overfyldte danske fængsler og arresthuse bliver ved med at stige. Foreløbigt er der lukket for nye afsonere i de næste to måneder. Dansk Fængselsforbund forudser, at ventetiden vil stige endnu mere i løbet af efteråret. Det skriver fængselsforbundet i et notat om den aktuelle situation i Kriminalforsorgen. Ni måneders ventetid De lange ventetider og den høje belægning i landets arresthuse har længe været et ømtåleligt politisk emne. Selv om der er bevilliget penge til flere fængselspladser - 60 skal være klar i løbet af efteråret - er det ikke nok til at forhindre, at belægningsprocenten vil fortsætte med at stige. I øjeblikket er der gennemsnitligt ni måneders ventetid på at komme i gang med at afsone en dom. I 2001 ventede man under 1 måned.
Ni måneders ventetid for at afsone dom
Lyt til artiklen