Aids er den største enkeltstående trussel mod befolkningen i Afrika. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i tirsdags i sin åbningstale til Folketinget. Alligevel har Danmark i de seneste fire år kun brugt 3,6 procent af den samlede ulandsbistand på bekæmpelsen af hiv/aids. Det fremgår af en ny opgørelse over indsatsen mod epidemien i perioden 2001 til 2004, som den danske regerings bistandsorganisation, Danida, har foretaget. Gennemgangen er sket i forbindelse med udformningen af en ny aids-handlingsplan, der forventes færdig i løbet af et par måneder. Mindre end sidste år Dermed ligger den reelle indsats et pænt stykke under det skøn over indsatsens omfang, som Danida kom med sidste år. Dengang anslog Danida, at Danmark brugte fem procent af ulandsbistanden på at bekæmpe hiv/aids. Den danske indsats er langtfra tilstrækkelig, mener Henriette Laursen, direktør i Aids-Fondet. »3,6 procent er slet ikke nok. Hvis vi skal tage os selv alvorligt på dette område, så skal Danmark op at bruge 20 procent af ulandsbistanden på at bekæmpe aids-katastrofen«, siger hun. Ambitiøst mål Det er, erkender Henriette Laursen, et meget ambitiøst mål: »Jeg ved godt, at det tager tid at gennemføre den slags. Mit eget bud er, at det kan nås i løbet af tre år. Under alle omstændigheder bør vi nu have en seriøs debat om et konkret mål for størrelsen af den danske indsats«, siger hun og påpeger, at en organisation som Folkekirkens Nødhjælp i dag faktisk er tæt på at bruge 20 procent af sit budget på hiv/aids-projekter. Hastig fremmarch Aids-katastrofen hærger især i Afrika syd for Sahara, men er også på hurtig fremmarch i Indien, Kina og Rusland. Eksperterne advarer igen og igen om, at hvis ikke der bliver grebet langt mere radikalt ind, end tilfældet er i dag, så vil konsekvenserne af aids underminere udviklingen i store dele af verden. Regeringen har da også bebudet en forøgelse af den kommende danske indsats. Allerede i april blev regeringen enig med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de radikale om i de kommende fire år at bruge 25 mio. kr. ekstra om året til en særlig pulje, hvor bistandsorganisationerne kan søge om penge til nye aids-projekter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























