Regeringen varsler lavere statsskatter efter kommuneaftale

Lyt til artiklen

Landets kommuner får lov til at kræve 151 millioner kroner ekstra ind i skat. Til gengæld vil finansminister Thor Pedersen (V) sænke de statslige skatter, så skattestoppet bliver overholdt »i forhold til borgerne«. Det fremgår af en pressemeddelelse, som finansministeren har udsendt sammen med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). »Skattestoppet skal naturligvis holdes i forhold til borgerne. Regeringen vil derfor tage initiativ til at reducere de statslige skatter, således at den samlede beskatning ikke stiger«, udtaler Thor Pedersen. Ros til kommuner Præcis hvordan og hvilke statslige skatter, som ministrene vil beskære for at holde borgerne skadesløse af kommunernes overtrædelse af økonomiaftalen med regeringen, fremgår ikke af pressemeddelelsen. De to ministre understreger, at de 151 millioner skal ses i forhold til det samlede provenu af de kommunale skatter på cirka 152 milliarder kroner. »Vi anerkender, at KL (Kommunernes Landsforening, red.) har gjort et stort stykke arbejde for at overholde økonomiaftalen for 2005. Kommuneskatterne er dog højere end forudsat i økonomiaftalen, men det er faktisk ganske flot, at summen af 271 byråds selvstændige budgetarbejde rammer mindre end en promille fra målet«, skriver de. Det var lørdag eftermiddag ikke muligt at få fat i hverken Thor Pedersen eller Lars Løkke Rasmussen for en uddybende kommentar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her