Tiltalt algerier forsvarer sære opkald

Telefonsamtalen fandt sted kort før midnat den 1. juli 2001. Fra sin bopæl i Århus ringede AM til Ahmed - en nær ven i hjemlandet Algeriet, hvorfra han selv er flygtet. De to rettroende mænd talte ofte i telefon - om den håbløse situation i det nordafrikanske land, om staklerne, der sultede på gaden og de vantro, der ikke fortjente bedre end »dagen lang...terrorisme, terrorisme...« Men denne sene sommeraften drejede samtalen sig om andre forhold: »Glem ikke at bede for den anden«, siger AM på et tidspunkt i telefonen.

»Hvad«, spørger Ahmed fra Algeriet.

»Bed for ham«, svarer AM.

»Ja, inshallah (med Guds vilje, red.) må Allah føre ham til succes«, konstaterer Ahmed.

»Inshallah i morgen eller i overmorgen«, fortsætter AM.

»Inshallah Gud...«, indskyder Ahmed.

»laver han operationen«, fuldfører AM sætningen.

»Inshallah Gud«, gentager Ahmed.

»Operationen vedrørende næsen«, præciserer AM.

»I næsen, inshallah, det lykkes for ham...«, siger Ahmed.

Appelsiner og rengjorte sko Da nævningesagen mod den 47-årige AM fortsatte i Østre Landsret, borede anklager Henrik Aagaard i telefonsamtalens præcise betydning. Hans mål er at overbevise retten om, at AM kendte til og var med i planlægningen af det bevæbnede røveri, som dagen fandt sted mod Jyske Bank på Frederiksberg. Den 2. juli 2001 gik tre udenlandske mænd af algerisk og fransk herkomst ind og truede sig til godt 103.000 kroner - en forbrydelse, som de for længst er dømt for, men som AM nu står tiltalt for at have deltaget i ved at skaffe våben og husly til gerningsmændene. AM forsøgte at afmystificere sin kryptiske samtale med Ahmed i Algeriet. Den hentydede alene til en fælles bekendt i Paris, som stod foran at skulle have opereret sin næse, forklarede den tiltalte. AM kunne ganske vist ikke længere huske, om den syge mand i Frankrig hed Kamel eller Said. »Men vi bad til Gud om succes med hans operation. Om det var farligt, ved jeg ikke. Jeg er jo ikke kirurg«, sagde AM. Aflyttet i årevis Det ligger fast, at AM i tiden før og efter røveriet mod Jyske Bank har ført stribevis af telefonsamtaler og mødtes med to af gerningsmændene, Ismail Debboub og Mohammed Bettayeb. I årevis har AM været aflyttet af Politiets Efterretningstjeneste (PET), som sidste år stillede båndoptagelserne til rådighed for anklagemyndigheden. AM har forklaret, at han udmærket var klar over, at nogen lyttede med på hans telefon, siden han i 1995 kom til Danmark. Men den tiltalte afviser, at hans samtaler skal være ført i kodesprog for at dække sig ind. Når han kort før røveriet taler Debboub om køb af spartler i Frankrig, så er der tale om værktøj. Det samme gælder AMs og gerningsmændenes bemærkelsesværdige brug af ord som »appelsin«, »kuppel« og »rengjorte sko«. Nægter kendskab til røveri På anklagerens direkte spørgsmål om AM på forhånd vidste, at Ismail Debboub ville begå et røveri i Danmark, svarede den tiltalte: »Nej, jeg vidste kun, at han ville have sine kone herop for at søge asyl i Danmark«. Ifølge AM blev han først bekendt med røveriet mod Jyske Bank, da Mohammed Bettayeb få timer efter forbrydelsen ankom til Århus. Han ringede og ville mødes med AM i moskéen på Grimhøjvej i Brabrand. »Her fortalte ham mig, at Debboub og ham netop havde lavet et bankrøveri og brugt våben mod politiet. Jeg fik et chok og gik min vej«, fortalte AM. Hvorvidt de to gerningsmænd - som stadig afsoner ti års fængsel i Danmark - husker forløbet på samme måde, vil dagens retsmøde afsløre. Der ventes dom på fredag i sagen mod AM.