Han er giftig, den tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V). I hvert fald pulserer 36 forskellige slags kemikalier og miljøgifte rundt i hans blodårer, viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden (WWF). Fonden undersøgte med blodprøver miljøministrene fra 14 EU-lande for 103 kemikalier i juni. Og Hans Christian Schmidt, som i dag bestyrer ministeriet for fødevarer, placerer sig tæt på gennemsnittet for samtlige ministre. »Her kan vi se, at mange af de stoffer, vi ved findes i naturen, også findes i kroppen på mennesker. Ja, selv ministre«, siger Kim Carstensen, der er generalsekretær i WWF. Velkendte miljøgifte I alt konstaterer man 55 miljøgifte hos ministrene, og det gennemsnitlige antal ligger på 37. Den mindst berørte er den svenske miljøminister, Lena Sommestad, med 33, mens den højest placerede er en sydeuropæisk minister med 43 kemikalier i kroppen. Den største gruppe kemikalier er velkendte miljøgifte og sprøjtemiddel som DDT og PCB. Men også eksempelvis bromerede flammehæmmere og ftalater er udbredte. De har begge været omdiskuterede - henholdsvis i forbindelse med giftige dampe fra blandt andet computere og i sammenhæng med hormonforstyrrende plasticlegetøj til børn. Hormonforstyrrende Ifølge Verdensnaturfonden er mange af de kemikalier, der er fundet i ministrenes blod, næsten umulige at nedbryde og kan virke hormonforstyrrende. Naturfonden mener, at stofferne i stigende grad forbindes med kræft, allergi, reproduktionsproblemer og defekter i børns udvikling. Derfor bør EU sætte ind med skærpet lovgivning inden for kemi-området, mener Kim Carstensen. »Den kemiske industri argumenterer helt seriøst for, at den ikke har råd til at finde ud af, hvorvidt dens produkter er farlige. WWF mener ikke, at vi har råd til at lade være,« siger generaldirektøren. Som også fortæller, at Hans Christian Schmidt, der desværre ikke ønskede at udtale sig, har fuldstændig samme omfang af kemikalier i kroppen som gennemsnitseuropæeren. Desuden er der ret lille forskel på antallet af kemikalier hos ministrene fra de forskellige lande. Hvilket ifølge Carstensen altså ikke skyldes, at der er meget lille forskel på ministre: »Det er bare ikke et dansk eller lokalt fænomen. Mennesker i hele Europa har de her kemikalier i kroppen«.