To narkoleverandører fra Holland har fået frit lejde af det danske politi, så de kan vidne i en stor østjysk narkosag, som gennemføres ved Vestre Landsret i Århus i denne og næste uge. Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen oplyser, at det ikke er en helt ualmindelig procedure, at man giver frit lejde i de større narkokomplekser. Set fra dansk politi er det afgørende, at hollænderne ikke har begået noget ulovligt i Danmark. På mandag håber anklagemyndigheden, at de to hollændere møder op i Århus, men det er langt fra givet. De to er blandt anklagernes bedste vidner i narkosagen mod narkokureren, der ifølge politiet har indført over 100 kilo narko til Østjylland og er den hovedtiltalte i narkokomplekset med foreløbig 65 involverede.
Frit lejde til hollandske narkokøbmænd
Lyt til artiklen